Månedsarkiv: august 2015

Hvad er de ideelle ernæringsråd?

Uanset om man går meget op i ens kost eller ej, så kan man ikke undgå at høre de mange anbefalinger, vi hele tiden får fra ernæringseksperterne. Til tider kan det være svært at finde hoved og hale i de mange råd. Pludselig for vi måske anbefalet fra en kyndig ekspert. I det næste øjeblik viser en forskning, at det slet ikke er tilfældet at dette er det rette. Eksperter, læger, professorer og andre kloge hoveder, er ofte i kæmpe strid med hinanden, når det angår hvad der er op og ned på hele ernæringsfronten.

Men ligesom de er uenige blandt mange ting, findes der dog også områder de fleste er enige om. Der findes en række overordnede ting, som stort set alle eksperter er enige om. Disse råd og tiltag, kan forbedre din daglige ernæring. Med en sund kost, for du et bedre helbred, og kvaliteten af din dagligdag bliver løftet gevaldigt.

Sørg for at din kost er varieret. En diæt bestående udelukkende af få forskellige typer råvarer, dag ud og dag ind, gør at du måske går glip af livsvigtige mineraler og vitaminer. Disse ”byggesten” skal din krop have, hvis den skal fungere ordentligt. For få vitaminer kan forårsage diverse sygdomme. Det er dog vigtigt heller ikke at få for mange, igennem diverse kosttilskud. Dette kan også have en negativ effekt for kroppen.

Spis frugt og grønt. Så enkelt kan det næste punkt skrives. Her vil jeg ikke gå i dybden, og forsvare om man skal have 5, 6 eller 7 stykker frugt. Her menes bare generelt, at et dagligt indtag af diverse frugter og grønsager, er sundt for kroppen. Du får en lang række vitaminer og mineraler denne vej, såvel som kostfibre og meget få kalorier, der alligevel giver en mæthedsfølelse.

Et sidste ernæringsråd vil være, at man begrænser mængden af forarbejdet mad i ens kost. En lang række fordele for kroppens sundhed, kommer af at spise mad lavet af gode og friske råvarer, frem for mad der er blevet produceret på en fabrik. En mindre mænge forarbejdet mad i kosten, sænker typisk også den samlede mængde kalorier, man får ind på én dag.

Historien om moderne dansk øl brygning

Øl brygning har fundet sted i årtusinder. De første beviser om brygning, nedstammer fra Ægypten, og er over 5000 år gamle. Processen med at anvende mikroorganismer til gæring, og dermed fremstille alkohol, er udviklet uafhængigt at hinanden, over hele kloden. De fleste steder hvor der har været civilisationer, har der som regel også været en form for alkoholiske drikke. De første tegn på dette i Danmark, er ca. 3400 år gamle, og kommer fra Egtvedpigens gav.

Men dette er den helt gamle historie. Skal man kigge på hvornår moderne dansk øl brygning for alvor tog fat, skal vi se tilbage på de sidste 150-200 år. Danmarks førende bryggeri, og det fjerdestørste i verden, Carlsberg, blev grundlagt i København i 1847, af den berømte visionær J. C. Jacobsen. En mand som i øvrigt var en af frontfigurende, i oppositionen mod enevælden, og den dertil indførelse af demokrati i Danmark. Han åbnede danskernes øjne op for bayersk øl, som er det størstedelen af danskerne i dag brygger. Førhen havde det næsten kun været hvidtøl, som der blev konsumeret i landet.

Med introduktionen af bayersk øl til de danske forbrugere, gik det stærkt med etableringen af andre bryggerier. Nogle eksempler er Tuborg (1875), Harboe (1883) og Albani (1859). Hurtigt begyndte danskerne primært at drikke denne type øl, som også er den mest populære i dag.

I nyere tid ser vi en lang række minder bryggerier, skyde op i det danske samfund – de såkaldte mikrobryggerier. Det som kendetegner disse bryggerier, er at de er lokale, og at øllen bliver brygget på håndværksmæssige færdigheder og traditioner. De mange nye bryggerier kan ses hos supermarkederne rundt i byerne, hvor der ofte bliver solgt lokale øl, ved siden af produkterne fra globale megabryggerier. Mikrobryggerier tør at eksperimentere meget med smag og konsistens, samt de forskellige led i brygningsprocessen. Dette har givet et fantastisk supplement til det danske udbud af øl. Der findes utallige varianter på det danske marked. Er man en øl entusiast, eller kan man bare godt lide noget velsmagende, så er det helt klart en god ide, at smage de mange lokale øl.

Forskellen mellem Mac og Windows computere

På mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, er man opdelt i Mac og Windows-brugere. Disse to typer styresystemer, og deres grundlæggende forskelle, var været udgangspunktet i mange små-diskussioner, over frokostbordet eller i hjemmet. Typisk vil brugeren af den bestemte type pc forsvarer deres valg, og pointere hvorfor den fungerer bedre end modparten. Men er der virkelig så stor en forskel blandt styresystemerne, og er de så markante, at man ligefrem kan kåre den bedste og den dårligste?

Der er rent faktisk nogle meget prominente forskelle blandt de to typer. Først og fremmest bliver Macintosh styresystemet kun lavet til Apples egne computere, hvorimod Windows benyttes af langt størstedelen af de computere, man kan købe hos elektroniskforhandleren. Da Apple har streng kontrol over deres eget system, kan de også presse prisen opad. Windows computere fås til en langt mere overkommelig pris, end de fleste Mac computere.

Designet er langt hen ad vejen en smagssag. Apple formår dog at bygge computere, som har et helt bestemt ”look” til dem. Mange producenter af Windows computere, forsøger at efterligne dette design.

Kigger man på udvalget af programmer, er Windows dog langt foran. Meget software fås stadig kun til Windows computere. Alt i alt er det stadig det mest udbredte styresystem, og derfor rammer programdesignerne en større målgruppe, hvis det er målrettet Windows. Dette er dog et punkt, hvor Mac-computerne de senere år er begyndt at hale ind.

Er man til computerspil på pc’en, er Windows uden tvivl den rette til arbejdet. Hvis man ønsker en Mac med de samme specifikationer som en Windows computer, skal man være forberedt på at bruge langt flere penge. Mange spil er også udelukkende kompatible med Windows styresystemet. Mac er dog sikrere end de fleste Windows computere. Størstedelen af hackere går stadig efter Windows systemet, omend flere og flere nu også retter blikket mod Mac.

I sidste ende er det svært at sige, hvilket styresystemet der er det bedste. Konklusionen må være, at det kommer an på personlige ønsker og behov. Alle har individuelt deres egne forventninger til pc’en.

Mac computere fås på Apples hjemmeside, mens Windows kan findes her.

Sparer man penge ved discountbutikker?

Når danskerne handler dagligvare, er det typisk to steder man gør det. I det normale supermarked, eller i discountbutikken – også kaldet lavprisvarehus. Supermarkeder, som dem drevet af Dansk Supermarked og Coop, kendes ved at have et stort sortiment, af både fødevarer og dagligvare. Ifølge Danmarks Statistik, har et supermarked et areal på mindst 400 kvm. Derudover skal mindst 20% af varerne i et supermarked være non-food. Det vil sige alt lige fra bleer og tøj, til tandbørster og deodorant. Disse supermarkeder kan man finde rundt i hele landet. Dansk Supermarked står for at drive Føtex, Bilka og Netto, imens Coop ejer Fakta, Irma, Kvickly og Brugsen. Der findes også en række andre supermarkeder, som hverken er ejet af Dansk Supermarked eller Coop. Selvom handelen med dagligvare på nettet stadig er relativt begrænset, findes der dog en række hjemmesider, hvor man hurtigt kan få leveret fødevarer til døren. En af markedslederne i København på internettet, er hjemmesiden nemlig.com, som leverer dagligvarer lige til døren. Dansk Supermarked har også været ude og varsle, at de i fremtiden vil være med helt fremme, hvad angår handlen af dagligvare på internettet.

Fordele ved discountkæder

Der findes dog også en række butikker, som ikke altid opfylder Danmarks Statistik betegnelse for et supermarked. Det gælder bl.a. discountbutikkerne. Ved en discountbutik, er det primære salgsparameter en lav pris. Ved at have et forholdsvist begrænset varesortiment, kan discountbutikkerne effektivt fjerne en masse omkostninger. Forretningerne har lave lageromkostninger, og indretningen i butikken foregår effektivt, uden nødvendigvis at fokusere meget på æstetik. Det er normalt at man finder varerne i de store discountkæder, stablet på en palle eller nogle papkasser, inde i butikken. Ved at fjerne de mange omkostninger, kan discountkæderne også sælge deres produkter til en lavere pris. Det gavner den almindelige forbruger, som tager ud for at handle ind. Hvis man bare skal have fat i nogle ”standard”-varer, kan man snildt spare nogle penge, ved at vælge discountbutikker som Aldi, Rema 1000 eller Lidl.